Referat af møde i Christianshavns Lokalråd onsdag d. 9. marts 2005 kl. 19.00.

 

Til stede: Torben Elmquist, Vibeke Mader, Birte Pedersen, Ole Ravnholt, Julius Lund, Charlotte Steen, Peter Post, Anvar Tollan, Henning Risvig Henriksen, Knud Josefsen, Michael Hertz, Toni Kyhl, Dan Sørensen, Marie Kruchov, Sven Erik Brockdorff, Tine Ehlers.

 

Afbud fra: Ole Reimers, Bente Høier, Ulla Dreisler, Ida Kleemann, Morten Lind, Jytte Kryger, Ide Hejlskov, Dea Engberg, Ruth Lønskov og Jane Lytthans.

 

Punkt 1.

Dan Sørensen valgtes til dirigent og Julius Lund til referent.

 

Punkt 2.

Referatet fra mødet d. 10. februar 2005 godkendtes med to tilføjelser: at det var Gitta Iversen, der som repræsentant for Christiania orienterede fra arbejdet i styregruppen, og at det ikke var til SES, at FU havde sendt et brev, hvori vi anmodede om deltagelse i styregruppen på Christiania, men til selve styregruppen.

 

Punkt 3: Krøyers Plads:

Behandlingen af højhusprojektet i Økonomiudvalget er udsat fra d. 8. marts til d. 15. marts, og sagen står på dagsordenen på Borgerrepræsentationens møde d. 17. marts. 

   Birte Pedersen orienterede om, at Barfred vil kræve, at der udarbejdes et referat af det møde mellem Københavns Kommune og Kulturarvsstyrelsen (KUAS), der førte til, at KUAS trak sit veto tilbage, da det strider mod loven om aktindsigt, at der ikke findes et tilgængeligt referat.

   Man henledte opmærksomheden på, at DR2 TV torsdag d. 10. marts kl. 23 bringer en udsendelse om højhusprojektet, der imidlertid mest kommer til at dreje sig om arkitektur, byudvikling og æstetik, og ikke så meget om de politiske processer omkring projektet.

 

Punkt 4: Christiania:

Peter Post og Charlotte Steen orienterede om, at man på Christiania har udarbejdet en såkaldt hvidbog, hvortil en række christianitter har bidraget. Netop i disse dage pågår der en diskussion mellem hhv. baggrundsgruppen, forhandlingsgruppen og advokaterne Foldschack og Forchhammer om, hvorvidt hvidbogen skal offentliggøres i sin nuværende skikkelse. Det står ikke klart, om hvidbogen er i overensstemmelse med det notat, som advokaterne for nylig sendte til SES (Slots- og Ejendomsstyrelsen), og advokaterne er i gang med at vurdere, om der er sammenhæng nok mellem de enkelte bidrag i hvidbogen, til at den kan offentliggøres i sin nuværende form, eller om den bør gennemgå en yderligere redigering. Det samlende perspektiv for alle bidrag kunne være et velargumenteret forsvar for fondsmodellen. Men de politisk aktive christianitter er i svær tidsnød.

Der synes at være en alt for stor afstand mellem på den ene side forhandlingsgruppen og baggrundsgruppen (sidstnævnte repræsenterer de forskellige områder) og baglandet på den anden side, hvilket skaber en meget vanskelig situation.

   Dan Sørensen spurgte, om forhandlingsgruppen nyder respekt nok til at dække hele det brede spektrum af holdninger og synspunkter i baglandet, hvortil Peter Post svarede, at forhandlings-gruppen ikke har kontakt nok til baglandet, hvorfor processen risikerer at gå galt. Julius Lund ville gerne vide, om der er udsigt til, at christianitterne enes om et klart udspil over for myndighederne. Han udtrykte bekymring for, at christianitterne forpasser en chance, hvis de ikke kan enes om at indgå en aftale med SES. For SES afleverer jo i slutningen af marts en indstilling til finansministeren, og man risikerer, at han så blot træffer en beslutning. Peter indrømmede, at det er et problem for Christiania, at en pusher, som det skete for nylig, står op på et fællesmøde og erklærer, at hvis der bare er én enkelt person, der siger nej til et forslag, så falder det.  Marie Kruchov ønskede at få svar på, om konsensusdemokratiet formår at finde løsninger på de store problemer, hvortil Peter svarede, at de store fællesmøder kan være problematiske, men at de folk, der ønsker at skabe resultater, ofte lægger spørgsmålene ud til områdemøderne, hvor det er meget nemmere at træffe beslutninger, fordi demagogerne ikke gider gå til møder i områderne. Siden hen kan repræsentanter for områderne på de store fællesmøder henvise til, hvad deres bagland har besluttet, og så er det vanskeligt for demagogerne at forhindre beslutningstagningen. Men Peter indrømmede, at den taktik nok ikke fungerer, når det gælder de helt store spørgsmål.

   Både Peter og Charlotte beklagede, at det går for langsomt på Christiania, og Charlotte pegede på, at det skaber vanskeligheder, at christianitterne er tilbøjelige til at holde tingene hemmelige, og at de f.eks. pludselig kan blive mere interesseret i, at der er coke på Staden end i at få truffet politiske afgørelser. Charlotte mente imidlertid, at det både er Christiania og SES, der trækker forhandlingerne i langdrag. Charlottes vision for Christianias fremtid er en kulturby og et sted hvor der hersker ytringsfrihed.

   Sven Erik Brockdorff udtrykte skuffelse over, at Lokalrådet har været glemt af Christianias forhandlingsgruppe. Julius orienterede om, at Lokalrådets forretningsudvalg d. 4. februar sendte et brev til forhandlingsgruppen, hvori vi undrede os over, at de ikke havde taget initiativ til at kontakte os, og et andet brev til Styregruppen af programmet for forsøg med organisation af beboere og borgerinddragelse i udvikling af Christiania, hvori vi opfordrede den til at tilbyde Lokalrådet en observatørplads (med taleret) ved styregruppens møder, ikke mindst i betragtning af at der i notatet om nedsættelsen af styregruppen står, at Christianias naboer skal inddrages i processen og i udarbejdelsen af en udviklingsplan. Disse henvendelser blev i et brev af 11. februar besvaret af Christianias advokater. Heraf fremgår, at christianitterne har fået lov til at gøre styregruppen identisk med forhandlingsgruppen. Advokaterne tager slet ikke stilling til, om Lokalrådet kan tilbydes en observatørplads ved styregruppens møder. De indbyder os heller ikke til noget møde, men ender med at sige, at det ”naturligvis ikke betyder, at forhandlingsgruppen ikke til enhver tid er indforstået med at drøfte relevante forhold med Christianshavns Lokalråd, når der måtte være behov for dette.”  De betragter det altså nærmest som et tankeeksperiment, at der kan være behov for dialog mellem Christiania og dets naboer.

   Vibeke Mader understregede, at det er vigtigt, at christianitterne inddrager Lokalrådet i processen, men hun mente, at det ikke tilkommer Lokalrådet og naboerne at gøre sig til dommer over, hvordan demokratiet fungerer på Christiania. Ole Ravnholt svarede, at det vi ønsker er, at Christiania kan indgå forpligtende aftaler, men at det forudsætter, at beslutningerne er holdbare, og det er de ofte ikke med den demokratiske model, christianitterne anvender. Der kan være tale om marathon-debatter, der ender med, at kun de mest udholdende er med til at træffe beslutninger, eller at beslutninger træffes under trusler, fordi der ikke anvendes hemmelige afstemninger. Knud Josefsen erklærede sig enig med Vibeke, idet han mente, at det er interaktionen mellem christianitterne og omverdenen, der er interessant, mens det ikke er afgørende, hvordan christianitterne organiserer sig. 

   Julius spurgte, hvad det betyder, at Christianias advokater i deres notat til SES på side 1 skriver, at regeringens Christianiaudvalg har gjort det til en betingelse for en aftale, at konsensusdemokratiet erstattes med et repræsentativt demokrati. Det fremgår ikke klart af notatet, hvorvidt advokaterne, og dermed Christiania, har taget regeringens betingelse ad notam, eller det blot er et referat af modpartens udspil. Julius gjorde opmærksom på, at hvis svaret er, at Christiania har accepteret denne betingelse som en forudsætning for at nå frem til en ordning, så er der ingen grund til, at vi diskuterer for og imod konsensusdemokratiet. Peter lovede at vende tilbage med et svar.

   Birte Pedersen spurgte, om christianitterne egentlig ønsker forandring, hvortil Peter Post svarede, at mange christianitter desværre ikke forstår, at tiderne har ændret sig. De siger: Det har gået i 30 år, så vi fortsætter med at gøre, som vi altid har gjort. - Ole Ravnholt understregede, at hvis det kommer til ”krig” mellem christianitterne og myndighederne, er det hans opfattelse på baggrund af tidligere lignende konflikter, at så vil christianshavnerne ikke støtte Christiania. Peter Post erklærede sig overbevist om, at Christiania alene kan ikke vinde kampen, f.eks. om voldene, som Kulturarvsstyrelsen ønsker ført tilbage til deres historiske skikkelse.

   Julius redegjorde for, at FU har besluttet at skrive til Christianias forhandlingsgruppe, at vi ønsker et møde. Dertil omdelte FU et oplæg til beslutning i 4 punkter, som kunne vedlægges brevet:

  1. Lokalrådet ønsker, at forhandlingerne mellem Christiania og myndighederne fortsætter.
  2. Lokalrådet støtter Christianias indstilling om et meget begrænset nybyggeri.
  3. Lokalrådet ønsker et beslutningsdygtigt Christiania.
  4. Lokalrådet opfordrer Christiania til at føre en forpligtende dialog med naboerne og Lokalrådet.

Dette oplæg førte til en meget ophidset debat, om der burde tilføjes flere punkter, ikke mindst om bevarelse af voldanlæggene og den særlige Christiania-arkitektur i dens samspil med naturen. 

   Vibeke erklærede, at hun af oplæggets ordlyd fik svar på det spørgsmål, hun havde stillet på sidste møde om, hvorvidt Lokalrådet er imod konsensusdemokratiet. Hun konstaterede til sin tilfredshed, at det er Lokalrådet ikke, og hun tog også til efterretning, at Christianias Naboers holdning og Lokalrådets ikke er identiske.

   Knud ytrede ønske om, at beslutningen skulle omfatte flere konkrete ønsker end punkt 2. Ole mente ikke, det var hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at være alt for konkret. Marie ønskede et punkt om bevarelse af det rekreative voldområde, fordi christianshavnerne bruger dette område. Knud påpegede, at tilbageførelsen af voldene til deres historiske skikkelse står helt centralt i Christianialoven fra juni 2004, hvorfor Lokalrådet allerede nu bør tilføje et punkt om bevarelse af voldene og den særlige arkitektur. Dette tilsluttede Vibeke sig. Charlotte advarede også mod en afvikling af den spændende særprægede arkitektur på voldområdet. Ole erklærede sig enig i, at det er ønskværdigt at bevare det særlige arkitektoniske præg, men han anbefalede, at vi begynder med at vedtage de fire punkter, og at vi går mere i detaljer på næste møde, hvor vi kan tilføje forskellige mere konkrete ønsker. Julius sagde, at hvis vi skulle kræve bevarelse af voldenes rekreative præg, måtte vi præcisere, hvad vi mente, for der er divergerende opfattelser af, hvad det indebærer. Han mente, at hvis vi skal være konkrete, må vi også stille krav om en reduktion i pusheriet, indretning af p-pladser inde på Christiania, osv.

   Michael Hertz foreslog, at man vedtog beslutningen uden punkt 2, der er af  mere teknisk karakter, mens de tre andre punkter er politiske. (Knud og Charlotte kunne oplyse, at Tegnestuen Vandkunsten af christianitterne var blevet bedt om at lave udkast til et nybyggeri på 12.000 m2, men at de har lavet udkast til 30.000 m2). Henning Risvig Henriksen foreslog at opdele beslutningens ordlyd i to afsnit: et politisk og et teknisk. Knud og Vibeke krævede, at beslutningen ikke bare udformes mhp. en henvendelse til Christiania, men som en pressemeddelelse. Sven Erik endte med at foreslå, at man venter til næste møde med en beslutning.

 

Punkt 5: Havneudvalget:

Da Ida Kleemann var fraværende, orienterede Vibeke, skønt hun pga. influenza ikke havde deltaget i mødet i Havneforum. Hun argumenterede for, at Lokalrådet betaler kontingent for havneudvalget, så det kan blive optaget i Havneforum, ikke mindst fordi man havde haft gode erfaringer med Havneforum i forbindelse med forhandlingerne om den blå plan (se Lokalrådets hjemmeside: www.christianshavnslokalraad.dk). Sven Erik argumenterede imod, at Lokalrådet betaler kontingent for medlemskab af forskellige foreninger. Han mente, at kommunikationen varetages tilfredsstillende derved, at flere bådelaug, som er repræsenteret i Lokalrådet, også er medlemmer af Havneforum. Anvar Tollan oplæste en meddelelse fra Ida Kleemann og erklærede sig som modstander af, at Lokalrådet betaler til Havneforum. Knud sagde, at det er helt afgørende for bådfolket på Christianshavn, at alle broer er oplukkelige, hvortil Ole føjede, at det gælder, hvad enten man er bådeejer eller ej, at det er vigtigt for os alle, at der er liv på kajerne. Birte slog til lyd for, at vi allierer os med Vesterbro, Indre By og Islands Brygge.

 

Punkt 6: Meddelelser:

Vej og Park har modtaget en ansøgning om tilladelse til bilkørsel på kajerne på Christiansbro, det vil bl.a. sige i den sydligste ende af Overgaden Neden Vandet, som Lokalrådet har fået til udtalelse. Man besluttede at spørge ejerforeningerne Løvens Gård og Elefantens gård om deres mening.

   Der er udsigt til, at værtshuset Rabes Have og Saltlageret i Langebrogade skal omdannes til ejerlejligheder. Der blev spurgt, om Lokalrådet skal foretage sig noget for at forhindre det, og om bygningen er fredet. Det undersøger formanden.

   Torsdag d. 17. marts kl. 19.15 – 21.30 arrangeres der på Christianshavns Bibliotek en introduktion til bydelens nye indbyggere.

 

Punkt 7: Lokalrådets pris for 2005:

Formanden opfordrede til, at medlemmerne stiller forslag til ham om, hvem der fortjener at få tildelt prisen. Det er FU, der i sidste ende træffer afgørelsen. Prisen uddeles på årsmødet i april.

 

Punkt 8: Eventuelt:

Knud oplyste om, at borgmester Winnie Berntsson har meddelt ham, at Kommunens Demokrati og Service Udvalg, hvori hun er formand, efter tre års arbejde om kort tid vil stille forslag om indførelse af lokaludvalg, hvilket det kan være af interesse for Christianshavns Lokalråd at lægge billet ind på.

 

Næste møde: Tirsdag d. 12. april kl. 19.00. Det er årsmødet, der afsluttes med en reception, hvor årsprisen uddeles.